GODT AT VIDE

Håndlavet keramik


Keramikken fremstiller jeg i hånden og hvert produkt vil derfor fremstå forskellige fra hinanden. Det gør dem hver især helt unikke og derfor vil fotos af keramikken være vejledende.


Hvis du har mulighed for selv at komme forbi mit værksted (gerne efter aftale) eller en af mine forhandlere, kan du se keramikken, før du køber.

Keramik skal ses med både øjne og hænder.

Udvalg / serier


Min produktion består af to serier. Min primære som jeg kvætser i enkle forme, lavet i gips. Denne teknik er en langsommelig process, som består af megen håndtering og finbearbejdning af hvert produkt samt en meget langsom tørretid. Serien indeholder produkter i tre forskellige farver stentøjsler, og med tre forskellige glasurer. Jeg har produceret og solgt denne serie siden min afgang fra Glas og Keramikskolen (KADK) på Bornholm i år 2015.


Min nye serie består af hånddrejede unika produkter i sort ler som jeg eksperimenterer mig frem til på drejeskiven. De glaseres alle i den samme lyse glasur. Serien består af vaser, kopper og skåle.


Derudover laver jeg små svampe og julepynt samt enkelte skuplturer.

Ved brug


Keramikken tåler både en tur i opvaskemaskine og mikroovn og behandles det fornuftigt vil det holde for tid og evighed.

Bæredygtighed


Keramikken er lavet i stentøjsler, som jeg køber, blander og genbruger igen og igen, så vidt det er muligt. Dette betyder, at der meget sjældent ryger noget afsted på lossepladsen.


Bæredygtighed for mig betyder også at hvert produkt nøje skal vurderes før det sættes i ovnen. For som min gamle højskolelærer sagde, vil disse produkter herefter findes for evigt. Og derfor er hvert produkt udvælgt med omhu.


Jeg bestræber jeg altid efter at lave keramik, som vil blive brugt, nydt, holdt af og om i mange år fremover.

Levering


Hvis du ikke har mulighed for at komme forbi mit værksted sender jeg gerne keramikken til dig, tillagt porto.


Ved køb over 900 kr. sender jeg fragtfrit. Send mig gerne en mail, hvis du er i tvivl om noget. webshop@claragewecke.dk




Refundering


Keramikken refunderes hvis der uheldigvis skulle være uopdagede fejl fra fremstillingsprocessen eller ved skade under forsendelse. 


Hvis der ved brug bliver slået en hank eller andet i stykker refunderes keramikken ikke.


Der er op til 14 dages returret hvis keramikken ikke lever op til dine forventninger og ikke har været taget i brug.


Send kun keramikken retur efter aftale med mig via mail

webshop@claragewecke.dk

Handelsbetingelser


Alle priser er inklusiv 25 % moms. Enkelte unika produkter er inklusiv 5 % kunstnermoms.


Mere info kommer snart.




Privatlivspolitik


Info kommer snart.


Tak for kigget


Tak fordi du kigger med. Jeg håber du har fundet dig til rette og fundet hvad du søgte. Hvis ikke, er du altid velkommen til at sende mig en besked. Du er også meget velkomme til at følge med i livet på mit lille værksted gennem min instagramprofil c for ceramic.